Din virksomheds hjemmeside er meget mere end bare dit digitale visitkort
Hvorfor er den det? 🤔
Ligesom mange andre virksomheder, opererer du sikkert også på et marked med mange konkurrenter.
Det kan derfor være rigtig svært at skille sig ud fra mængden, og det er ikke nok at have en hjemmeside med blot få informationer i form af kontaktoplysninger, et par billeder og en opremsning af de produkter eller serviceydelser, som du tilbyder.
Når vi som forbrugere søger på nettet, er det hovedsageligt fordi, vi er på jagt efter at få løst et problem, som vi står med eller få dækket et behov. Ofte bliver vi mødt af et hav af søgeresultater, og det er meget nemt at navigere mellem de forskellige sider – og det er det også for din målgruppe.
Klikker din målgruppe ind på din hjemmeside og ser, at der ikke står meget mere end kontaktoplysninger og en opremsning af dine produkter og/eller serviceydelser, så er der stor sandsynlighed for, at de klikker væk fra din hjemmeside. Taler du ikke ind til den værdi, som din målgruppe kan få, hvis de køber hos dig – ja, så ved de ikke, hvad værdien er. Så er sandsynligheden meget stor for, at de klikker videre ind på en af dine konkurrenters hjemmesider og køber derfra, hvis de føler, at de her kan få løst deres problem og ved, hvilken værdi de får.
Det handler i høj grad om at have en hjemmeside, der er tillidsvækkende og formidler den værdi, som kunderne får.
Det er også vigtigt at huske på, at din målgruppe kan være forskellige steder i processen og en betydelig del af dem, der besøger din hjemmeside, er måske endnu ikke er klar til at foretage et køb.
Derfor har jeg nedenfor skrevet nogle spørgsmål, som med fordel kan hjælpe dig, når du skal tale ind til værdien.
– Kunderne skal jo vælge dig og ikke en af dine konkurrenter. 😉
- Hvad gør du for at skille dig ud fra dine konkurrenter?
- Hvilken serviceoplevelse ønsker du at skabe for dine kunder?
- Hvilken værdi skaber du/dine produkter?
- Hvorfor skal kunderne vælge at købe fra netop din virksomhed?
- Hvordan skal din hjemmeside skabe tillid?
- Hvilket personligt præg ønsker du at have på hjemmesiden?
- Hvad gør du, som øger sandsynligheden for, at dine kunder kommer tilbage og køber hos dig igen?
Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvilket samt hvor meget indhold din hjemmeside skal bestå af, er du altid velkommen til at kontakte mig.